Peberheksene [antikvár]

Qammeiftct eâ^tkiîe !f^t i »Dukketeater med nedtrukket fortaeppe? « For mange âr siden besagte jeg en cegneseriebutik for at kobe det sidsce nye album med Blueberry. Jeg bemxrke-de, at to andre kunder kiggede i et Gammelpot-^Vonm. »Er det en sjov tegneserie?« spurgte den ene. »Nej, den er snarere spiendende,« svarede den anden. Jeg smilede for mig selv og fandt det herligt, at nogen kaldte Gammelpot for spiendende, for det havde altid vx-ret min og Piet Wijns hensigt. Flot tegnet (det sorgede Piet for) med en spendende og over-raskende Historie. At den skulle vasre »morsom« stod fakdsk aldrig rlgtig pä menukortet. Den slags var der i forvejen sä mange af, for eksempel Lucky Luke, Vakse Viggo, Asterix og talrige andre. Og heldigvis for det, for det allersvsreste er at vasre morsom. Desuden andrer Issernes opfactelse sig i tidens lob af, hvad der er morsomt. De tegnese-rier, jeg som tiârig syntes var sjove, kommenterede mine egne born med ord som »kedelige« og »barnlige«. Nisten alle, som i dag er yngre end 40 âr, har ofte intet kendskab til de vittigheder, der cirkulerede i 1950'erne og 60'erne. I visse miljoer var det udbredt at rive vittigheder - ofte vandede - af sig, nâr man var sammen med sine venner. Der udkom boger med vittigheder, ligesom dagblade og ugeblade havde spaltet med vittigheder, kun i telcstform og uden tegninger. Kunne man genfortaîlle en god Vits, gav det hoj status. Og alle grinede hojt, ogsâ selv om de maske ikke altid helt forstod vittigheden. Hvorfor nu denne indlednlng? Fordi en vandet vittig-hed, jeg som niärig syntes var sjov, blev genbrugt i starten af Gammelpot-eventyret Peberheksene. Fra 1960 til 1962 lánte jeg mit Donald Duck-hhá ud til en ven hver uge. Til gengsid lánte han mig et andet tegneserieugeblad, Sjors, som indeholdt mange humoristiske tegnese-rier. En af dem var serien Dickte Dnppery der hand-lede om en kiogtig spej-derdreng, som i en stribe sporger en dame om ve). Hun kan dog ikke hjxlpe ham, men da han begiver sig af sted med uforre-tet sag, kalder hun ham pludselig tilbage blot for at fortíelle ham, at hun nu har spurgt sin soster, og hun kunne heller ikke hjslpe med at vise ham vej. Jeg gik og dromte om, at nogen en dag ville sporge mig om vej, og si ville jeg svare pá samme máde! Det skete dog aldrig, men da jeg i even-tyret Peberheksene sendte Gammelpot ud pá endnu en vandretur, fandt jeg aniedningen til at genbruge En anden gammeldags fortíelleform var horespil — spiendende historier, man lyttede til i radioen lidt som at se tv uden billeder. For fjernsynets tid var de rasende populäre, og alle mennesker havde en radio. Humor og spending takket vaere klare og tydelige Stemmer foruden stemningsskabende baggrundslyde. Den bollajidske udgave af Peberheksene tidkoni i 1986 og den danske i !987. Det indonesiske iilbum er en illegal udgave.