Solsystement [antikvár]

ForordAstronomien er den aeldste af alle videnskaber. I mere end 5000 är har mennesket studeret universet, og hver tidsalder har haft sin begrundelse for at dyrke astrono-mi. I oldtiden blev astronomien dyrket af praester, hvis opgave det var at holde rede pä kalenderen. Datidens landbrugssamfund var jo helt afhaengige af en god ka-lender for at kunne afgore, hvornär man skulle sä og hoste. I det gamle Egypten vidste man, at när man kunne se den klare stjerne Sirius ved daggry, da naer-mede den ärlige oversvommelse fra Nilen sig.I oldtiden var begründeten for at dyrke astronomi altsä rent praktisk, nemlig behovet for en god kalen-der. Fra denne tid stammer ogsä troen pä, at stjernerne har betydning for et menneskes skaebne. For mange mennesker har det vaäret astrologien, der knyttede for-bindelse mellem himlen og Jorden.Praesterne i Egypten, Babylon og Kina blev hurtigt dygtige astronomer, der laerte at forudsige stjernernes og planeternes bevaegelse hen over himlen. Men de vidste ikke, at stjernerne var fjerne sole og planeterne kloder som vor egen jord. Himlen var en Verden helt forskellig fra den jordiske, et sted, hvor kun guderne kunne faerdes.Med graekerne tog den videnskabelige astronomi et stört opsving, og for 2500 är siden var der endda en-kelte graeske filosoffer, der anbragte Solen i universets centrum og lod Jorden vaere en kugle, der kredsede om Solen pä et är. Disse ideer blev desvaerre ikke taget op, og vi skal helt frem til 1500-tallet, for denne teori blev genoplivet og viderebearbejdet.Det blev altsä Europa, der kom til at lofte arven efter de graeske astronomer. En af grundene til, at det netop var i Europa, at astronomien igen blomstrede i 1500- og 1600-tallet, var sofarten. Fra Spanien, Portugal, Holland og England blev der sendt skibe ud over hele verden. I mäneder kunne et af datidens sejlskibe befinde sig midt ude pä havet uden andre hjaelpemid-ler til navigation end et kompas og stjernehimlen. Astronomisk navigation kraever gode stjernekort og nojagtige astronomiske tabeller. Astronomisk viden var i virkeligheden en af forudsaetningerne for, at Europa i lobet af kun et par hundrede är kunne opbygge kolonier over det meste af verden.Den europaeiske astronomi blev ligesom oldtidens astronomi altsä stottet ud fra et rent praktisk behov. Men hertil kom en betydelig grad af videnskabelig nysgerrighed. Med kikkerten blev det jo muligt at se, at i hvert fald solsystemets kloder var verdener lige-som vor egen jord. Man laerte, at de samme naturlove, der styrer Jorden, ogsä styrer kloderne i universet.Helt op til vort ärhundrede har stjernerne kun vaeret fjerne lyspunkter, der dannede baggrunden for planeternes bevaegelse hen over himlen. Takket vaere Newton forstod vi lovene for planeternes bevaegelse, 250 är for vi forstod Solens og stjernernes opbygning. I denne periode var solsystemet centeret for den astronomiske forskning. Man beregnede planetbaner og spekulerede over forholdene pä de andre planeter.Med rumsonderne kom den store opvägnen. Hver gang en rumsonde floj forbi en klode i solsystemet, mätte vi sige farvel til endnu en drom om at finde en verden som vor egen. Vi har nu set solsystemet, som det virkelig er - et sted mere fremmedartet, end nogen forfatter har kunnet forestille sig.Vi har ogsä studeret Solen og ved nu, at den ikke er den uforanderlige stjerne, vi altid har forestillet os. Solen vil aendre sig og en dag opsluge de indre planeter. Mäske er ogsä Solens udsträling pä kort sigt ikke helt stabil, med de folger, det kan fä for klimaet her pä Jorden.Denne bog forsoger at give et helt moderne billede af, hvad vi i dag ved om Solen og planeterne. Modsat den traditionelle opdeling, hvor hver planet gennem-gäs for sig, er der her foretaget en opdeling efter em-ner. Emnerne er fx planeternes indre, planeternes atmosfaerer eller planeternes overflader. Pä denne mä-de skulle det blive lettere at foretage en raekke sam-menligninger af planeterne. Det grundlaeggende syns-punkt er at vise, hvorledes de samme naturlove kan fore til vidt forskellige forhold pä de enkelte planeter.I hvert kapitel rummer hovedteksten den mest moderne viden, man räder over. Den historiske udvikling er behandlet i en raekke selvstaendige smä afsnit. Mange fysiske principper er illustreret ved diagrammer og tegninger, der er specielt fremstillet til denne bog. Bag i bogen findes ordforklaring, stikordsregister samt en gennemgang af de mäleenheder, der anvendes i astronomien.Det billede, bogen giver af vort solsystem, er natur-ligvis ikke det endelige. Udforskningen af vort solsystem er kun lige begyndt, og der venter os utvivlsomt mange overraskelser forude. Men den grundlaeggende viden er indsamlet, sä bogen vil vaere et spaendende og vaerdifuldt redskab til forstäelse af den verden, vi lever i, i mange är fremover.Helle og Henrik Stub